TEst.Iqra.DK Iqra.DK
”Hvis Allah (swt) ved alt om os, og hvad vi vil foretage os, hvorfor straffer Han (swt) os så?”
Som Muslimer kan vi ikke leve vores liv baseret på Allahs (swt) Viden, fordi Allahs (swt) Viden ligger udenfor vores fatteevne. Derimod lever vi vores liv baseret på hvad der er Halaal og Haraam, som ligger indenfor vores rækkevidde og indenfor vores evne til at forstå. Og baseret på denne lydighed vil vi blive belønnet eller straffet.
Allahs (swt) Viden tvinger os ikke til at handle på en bestemt måde, fordi Allah (swt) skabte den frie vilje i os til at vælge hvilken vej vi vil følge. At Allah (swt) ved (alt), er fordi Hans (swt) Viden ingen grænser har.
Følgende analogi hjælper:
Lad os antage jeg er lærer, og jeg ved før semestret begynder, at fire elever vil dumpe. Og rigtigt nok, ved slutningen af semestret, så dumper de fire elever. Min viden om det havde slet ingen påvirkning på de beslutninger de tog gennem hele semestret, og hvorledes de valgte at bruge deres tid. Måske vidste jeg det, fordi jeg havde nok erfaring til at kigge på personer, og afgøre med det samme, at de var typen som dumper. Selv hvis jeg afslørede det for eleverne, ville de stadig have mulighed for selv at vælge, om de ønsker at bestå eller dumpe. Fordi min viden er begrænset, er der dog en mulighed for, at min forudsigelse er ukorrekt eller præget af fejl. Men i tilfældet med Allah (swt), så er Hans Viden præcis, fordi den er Altomfattende.
En hændelse under Khaleefah ’Umar bin Al-Khattaab (ra) opsummerer på nydelig vis, den attitude vi skal have. Da ’Umar skulle rejse til en by, blev han informeret, at byen var ramt af en pest, og han besluttede sig for ikke at rejse dertil. En af hans ledsagere spurgte ’Umar: ”Flygter du fra Allahs Vilje (Qadar)?” ’Umar svarede. ”Ja, jeg flygter fra Allahs Vilje, og drager hen til Allahs Vilje!” ’Umar (ra) forstod, at Allahs (swt) Viden eller Allahs (swt) Vilje ligger udenfor vores fatteevne; derfor er det nytteløst at gætte eller spekulere over, hvad Allah (swt) vil. Og uanset hvilken vej han vælger, så indså ’Umar, at begge beslutninger ville være del af Allahs (swt) Viden.
Desværre misbruger mange Muslimer dette koncept. Vi ser visse Muslimer enten tyer til passivitet (holdningen om, at alting ligger i Allahs Hænder, så jeg vil ikke foretage mig noget), eller overilet adfærd (udførsel af Haraam, med påstanden om, at ”Allah ønskede jeg skulle gøre det!”). Begge ekstremer er meget farlig, og de har medført stagnation og tilbageståenhed. Den korrekte attitude er ikke at leve livet baseret på Allahs (swt) Vilje eller Allahs (swt) Viden, fordi vi ikke har adgang til nogen af dem. Tværtimod, så har vi adgang til den Islamiske tekst, de Islamiske koncepter og levemåden, Ahkaam Shar’iyah, Halaal og Haraam, og realiteterne omkring os, som vi skal søge forståelsen af, for at leve livet således, at vi garanterer succes for os i denne verden og i det Hinsides.
Og NÅR NOGET ALLEREDE ER SKET, OG NU ER EN DEL AF FORTIDEN, så kan vi sige, at det var ”Allahs Vilje”, og vi siger ”Alhamdu lillah ’ala kulli haal (al lovprisning tilkommer Allah i enhver situation)”, og er tilfredse med det endelige resultat, og går videre.
